Glæde

 

I min dagpleje bliver alle børn mødt med smil og glæde, hver eneste morgen. Det giver børnene lyst til at komme indenfor og hygge sig, og giver mor og far ro til at skulle gå fra børnene. 


Vi har lige en kort dialog omkring søvn, og om der er spist morgenmad, så barnet kan få alle sine behov dækket på bedste vis.

Tryghed

 

Det vigtigste jeg kan give børnene i min dagpleje er tryghed. De bliver dagligt set, hørt, rørt, kælet og elsket, så de altid ved, at jeg vil det bedste for dem. Børnene sætter tempoet for udviklingen, så de altid har lyst til at udfordre sig selv.


Jeg arbejder med at styrke mod, fremfor at sætte begrænsninger.

Mod giver selvværd, hvilket børnene allerede skal bruge, når de skal videre i børnehave. 


Samarbejde

 

Jeg prioriterer samarbejdet med forældre meget højt, da jeg mener, at vi sammen kan give børnene de bedste muligheder for fred og ro til at lære. Jeg ser oftest, at børnene finder ro, når de kan se, at vi voksne godt kan li´ at være sammen.


Vi laver så mange forbesøg, som I ønsker.